Hvordan foregår procesorienteret psykoterapi?
Ikke to mennesker er ens. Vi er hver især ganske specielle og enestående med hver vores personlige livshistorie, vi har alle oplevet smerte, tab og vi har alle ønsker og håb. For at et terapiforløb skal lykkes, er det vigtigt, at der er tillid mellem klient og terapeut samt forståelse og respekt for dette.
At arbejde via. procesorienteret terapi er en metode der bidrager til en fuldkommen accepterende atmosfære, en åben, imødekommende og anerkendende tilgang, samt et tempo og en rute der leder dig som klient, præcis derhen, hvor det giver mening og forløsning for dig at være.
Det er en meget blid, nænsom og opbyggende form for terapi, der tager udgangspunkt i der, hvor du er lige nu, og automatisk tilpasser sig lige præcis det, du har brug for. Det vil sige at du som klient ikke behøver at grave ned i fortiden, fordi arbejdet med her og nu som regel giver svar på og indsigt i hvad der i din livshistorie er årsag til dine nuværende handlinger og sårbarhed
Gennem samtale undersøger vi først den faktiske situation, som du beskriver. Derefter finder vi ud af hvilke følelser, det aktiverer i dig. Vi giver følelserne plads og finder ud af hvor i kroppen de ”bor”, og hvordan de mærkes. Herfra udvikles en proces som er utrolig personlig og unik.
Relationel terapi
Relationel terapi fungerer terapeuten derfor ikke som en neutral og distanceret ekspert, men som medmenneske og medskaber i det terapeutiske rum. Terapien er levende og udfolder sig i det personlige møde og samarbejde mellem klient og terapeut. i ved, at det, man retter blikket mod – tager ens opmærksomhed, og derfor har den relationelle terapi også fokus på at beskrive alle styrkeområderne. Det er disse, der skal styrkes og bære mennesket gennem svære tider og ind i stærkere relationer.
Den relationelle terapi reducerer og sygeliggør ikke mennesker ved at forstå deres mistrivsel som blot et spørgsmål om, at de har forkerte og negative tankemønstre. Mennesker er langt mere end tanker, og vi tror på, at menneskers tanker, følelser og oplevelser er dybt meningsfulde. Hvert enkelt menneske fortjener at blive mødt med respekt, åbenhed og en ægte interesse for hans eller hendes særlige historie.
Den relationelle terapi baserer sig på store mængder forskning og erfaringsbaseret viden, der dog skal anvendes i ydmyghed over for klienten – der jo kender sig selv og sit eget liv bedst. Alle mennesker ønsker at udvikles og være i trivsel, og den relationelle terapi har fokus på at lægge mulighederne til rette for, at denne udvikling og trivsel kan spire og vokse.